Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel Renault 2000 Danmark

Racing Denmark på Oschersleben - dag 2

FR 2000 DK 
13/11/03 

Formula Renault 2000 DanmarkEt meget koldt efterårs vejr satte en effektiv stopper for rekordtider på Oschersleben i dag, men alligevel kørte Racing Denmarks kørere mere end 120 omgange til sammen.
 

Ligesom i går var det Johnny Laursen og Philip Andersen der var i racerne.

Johnny var flittigste tester, og sluttede dagen af med at have kørt 70 omgange, hvorimod Philip 'kun' kørte 40 omgange.

Philip Andersen udtalte efter dagen kørsler:
"Det er noget af en omvæltning, men samtidig meget sjovt, igen at være i en formel racer, og man skal lige vænne sig til den kraftige downforce samt at der ingen servostyring er. Det er nu tydeligt for mig hvor meget mere jeg har lært hos K-motorsport om setup og downforce, og det har hjulpet mig meget dagen igennem, og min bedste tid i dag blev 1:26,0, og det på trods af at vejret og banen var meget koldere i dag. Ligeledes så trækker formelraceren noget mere G i svingene, så jeg er godt øm i nakken lige nu!"


Philip Andersen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Det var planen at Martin Sally skulle komme ned og teste sammen med Racing Denmark i morgen (fredag), men han kom tidsnok ned til at få sin debut i en formel racer sent i eftermiddag, hvor det blev til 12 omgange på den 3667 meter lange og krævende bane ved Magdeburg.

Og Martin Sally udtalte efter debuten kort og kontant:
"Det er meget anderledes end at køre Yokohama Cup og det er rigtig sjovt."

I morgen er det planen at Philip og Martin skal fortsætte med at teste, og derefter vender teamet igen hjem til Hinnerup.


Hr. Nielsen