Uheldig søndag for Jacob Kristensen

 
22/05/01 - Nogle ugers forberedelser til næste runde af danmarksmesterskabet røg op i den blå luft i søndagens anden heat i den store gruppe N på Ring Djursland.

Foto: Motorsporten.DK
(Foto: Motorsporten.DK)

Efter en lidt urolig start, hvor man hilste lidt på hinanden, gik det rundt i det første sving og ned ad mållangsiden. Kampen om placeringerne forsatte. Det endte desværre for Jacob Kristensen i svinget efter langsiden.
Et par konkurrenter kæmpede bagved ved Jacob om den bedst mulige placering til svinget, hvilket resulterede i at den ene blev presset ind på græsset hvor det er umuligt at bremse. Resultatet blev af han ramte Jacob hårdt direkte på bagdækket og så måtte Jacob ud på en snurretur og endestation sandkasse.
Efter et par omgange hvor de andre kørte efter sikkerhedsbilen, kom Jacob tilbage på banen. Men som følge af uheldet langt efter. Men den ambitiøse jyde ville videre.

Foto: Motorsporten.DK
(Foto: Motorsporten.DK)

Men bilens trim til banen var forsvundet, og efterhånden kom konkurrenterne nærmere og nærmere, og Jacob måtte se sig overhalet igen af flere af konkurrenterne. Efter løbet sagde Jacob bl.a. følgende:

"Vi har forberedt os meget til denne weekend. Vi havde store problemer med at finde det rigtige set-up på Seat´en, men søndag fandt vi et nogenlunde set-up - det bedste vi har haft endnu. Men vi har stadig meget at lære om Seat Ibiza´en.
Desværre var tidtagningen ikke så god for mig. Derfor var det ekstra ærgerligt for mig, at løbet endte i sandkassen. Efter at jeg kom ud igen var bilen helt håbløs at køre. Det føltes som om at den sejlede under mig. Men sket er sket. Der er hvad der kan ske under løb. Læren af det må være, at kvalificere sig bedre."

Foto: Motorsporten.DK
(Foto: Motorsporten.DK)

Generelt er der fremgang at spore for Jacob Kristensen. Man ved mere og mere om hvordan bilen reagerer på de forskellige justeringer, og man ser nu frem til næste afdeling på Jyllands-Ringen om 3 uger.

Dons

Copyright 2001-2003, Jacob K. Sport og Motorsporten.dk.