Tilfreds og utilfreds

 
13/08/02 - For K-motorsport kan man sige at det var en utilfreds og en yderst tilfreds kører man havde i teamet efter finalen ved Sommerløbet på Ring Djursland.

Efter tidtagningen var man superoptimist, og eneste team med 2 kører i Super Pole.
Bette K. var bare så lykkelig. Det har han bare fortjent, der er få der har arbejdet så meget med dette som Jacob K., sjældent har man set ham så jublende glad siden han fik Saxo Cup's Fighterpokal.


Jacob Kristensen.
(Foto: Steen K. Jensen)

For Jacob har det været fremgang over hele sæsonen og han lytter til hvad hans team kammerat, den lynhurtige Lille Larsen, fortæller og siger. I Præfinalen sluttede Jacob på en fornem 6. plads og i finalen på en 8. plads, hvor der rigtigt blev gået til stålet.

Lille Larsen var en del utilfreds med uheldet i præfinalen allerede på første omgang.
Henrik Lundgaard på det nærmeste taber sin Toyota og lynhurtigt dykker Larsen indenom, men Lundgaard går ind og lukker selv om Larsen er oppe over midten på Lundgaards Toyota, men man bruger jo heller ikke så meget spejle i rally. Til Lundgaards forsvar er der kun at sige at Larsen var i det blinde hjørne og at han ikke kunne se ham i spejlene.
Uheldigvis har Larsen sine hjul til højre og Lundgaards Toyota kører over venstre forhjul og river forakslen ud af Larsens gearkasse, meget uheldigt. Bilen kunne ikke blive repareret inden finalen og så var Larsens dag forbi og han kunne kun glæde sig over Jacob's fine indsats.


Henrik Larsen.
(Foto: Steen K. Jensen)

"Jeg havde overhovedet ingen problemer med at følge dem foran, kun Jan's tider kunne jeg ikke matche" udtalte en dybt skuffet Henrik Larsen der igen måtte "gå" hjem uden point.

At Larsen hører til de hurtigste i DTC er der ingen tvivl om, det er nemlig kun Larsen, Lundgaard, Elgaard og Carlsen der har deltaget i samtlige Super Pole. Hans dårligste startplacering er som nr. 4.

Om DTC's uheldigste mand er Jan Magnussen eller Henrik Larsen kan diskuteres, men et er sikkert, det er disse 2 lynhurtige folk.

Steen K. Jensen


Copyright 2001-2003, Jacob K. Sport og Motorsporten.dk.